ET SKRABET BUDGET ER INGEN HINDRING

kundaliniyogauddannelsen

 

 

 

Vil du gerne tage en kundaliniyogalæreruddannelse hos os, men føler dig bremset af din økonomi?
Så er du ikke alene.

Vi spurgte Lotus om, hvordan i alverden det lykkedes hende at tage uddannelsen imens hun var på SU:

Lotus, hvad var din største indvending for at tage kundaliniyogauddannelsen?

”Prisen. Jeg tog kundaliniyogauddannelsen imens jeg afsluttede min bachelor, så jeg synes det var en stor udfordring at betale for uddannelsen. For mig var det perfekt at man kan dele betalingen op i bidder! Og så synes jeg faktisk det er en helt fair pris, i forhold til at man resten af livet har denne teknologi og alle oplevelserne med sig.”

Hvorfor turde du satse på at det ville være pengene værd?

”Dybros plan for uddannelsen appellerede meget til mig, og jeg kunne godt lide at man ikke bare blev lukket ind, men skulle ansøge. Det viste at der sad nogle i den anden ende og rent faktisk gik op i at vurdere om uddannelsen passede til mig eller ej. Der var en klar følelse af at man kun lukkede dem ind, som man vidste man kunne opløfte hele holdet. Det holdt stik – og det gav et seriøst og kærligt studiemiljø, som var alle pengene værd.”

Hvad synes du, du har fået ud af uddannelsen?

”Kundaliniyogauddannelsen er ikke en uddannelse – det er en opgradering. Både af din relation til dig selv, og din relation til alt andet.

Det kommer til at påvirke dig, så spørgsmålet er faktisk om du er klar til at møde dig selv? Og hvor klar du er til at blive den bedst mulige version af dig selv?

For det er det, du bliver draget henimod, når dit ego langsomt forsvinder. Selv hvis du allerede har en helt masse af den viden der bliver undervist i (hvilket jeg havde) så vil dette forløb helt sikkert stadig give dig noget – en ting er at have en masse viden i tankerne, noget helt andet er at integrere den viden i din krop og din tilværelse.

Og det føler jeg er det uddannelsen virkelig gør – den tager din viden og integrer den i dig som en oplevelse, der bliver kodet ind i dine atomer. Din viden bliver til dig!”

Vi kan godt forstå hvis du synes at 39.995,- kroner er mange penge på én gang. Det er derfor, vi giver dig mulighed for at betale uddannelsen i rater hver måned eller 4 rater. Tag et øjeblik og mærk det spirende pulserende frø i dit hjerte – og kan du mærke kaldet, så koster det dig KUN at ansøge – så tager vi en fortrolig snak om at gøre “det umulige muligt”.

“You go first! And the Universe goes further”

Tilmeld dig i dag, og få råd til en opgradering for livet!
👉 www.dennyekundaliniuddannelse.dk

Du får kun denne mulighed 1 gang! Invitation til kærlighedsfest i København

kundaliniyoga uddannelsen

 

God fredag du skønne,

Jeg vil gerne invitere dig til ?KÆRLIGHEDSFEST– intet mindre – som du kun kan opleve én eneste gang i 2018.

Hvad er så det, tænker du, selvfølgelig?

Du er inviteret til København i “vores”  yogastudio lørdag den 26. maj 2018  for at fejre,

? at “min” 5 kundalini yogauddannelse i København afsluttes ?

og DET er jeg utrolig stolt og ydmyg over.

Fællesskab og frihed til at være mere sig selv ?

Sidste år begyndte en flok søgende og skønne sjæle en personlig rejse og besluttede allerede ved tilmelding, at de ikke ville nøjes…
yogauddannelse Nordjylland
? De ville ikke nøjes med stræk og bøj til yoga,
? De ville ikke nøjes med at lave yoga udefra og ind

NEJ – de ville have hele pakken! 

Og det ved jeg, at du kære skønne dig – ved alt om.

Du ved, hvordan det mærkes og føles at give dig hen til dig selv på yogamåtten og lytte.

Du ved, hvordan du kan have det helt af h….. til, når yogatimen begynder, og hvordan du har transformeret dine tanker, dine følelser og måske endda har sluppet fysiske spænding i din krop, når timen er færdig.

Derfor skal du selvfølgelig have mulighed for at være med til at fejre denne helt store dag, som det er for mig og ikke mindst for eleverne på uddannelsen.

De har nemlig arbejdet hårdt næsten et helt år!

De har knoklet, svedt, grædt, grinet, revet sig selv i håret, måske endda bandet, givet sig hen, af-lært og tillært og er nu klar til at fejre deres rejse med DIG.

De har gjort sig helt vildt umage med at skabe et program til dig og mig, som du kan se:

??????????????
Læs videre 

DEN KORTE VERSION:

HVOR: Sværtegade 3, 1118 København.

HVORNÅR: 26. maj 2018. Du kan deltage allerede fra kl. 6.00 eller bare kigge forbi når du har lyst.

HVAD KOSTER DET: KUN 100 kr. – det er for vildt at kunne skrive dette, da prisen slet ikke matcher alt det du tager med derfra!

HVORDAN TILMELDER JEG MIG:
Det er så nemt: Mobilepay til 26370011. (Skriv venligst dit navn i kommentar feltet i mobilpay).

? Det lækre program ser sådan ud:
06:00-08.30 Klasse 1 – Sadhana (gratis morgen praksis med yoga og mantraer).
08.30-10.00 Morgenmad – medbring selv.
10:00-11:00 Klasse 2 – Kundalini yoga klasse undervist på engelsk.
11:00-11:30 De studerende på uddannelsen besvarer spørgsmål.
11:30-12:30 Klasse 3 – Kundalini yoga klasse undervist på dansk.
12:30-14:00 Frokost – medbring selv eller besøg de omkringliggende caféer.
14:00-15:00 Information om Kundalini yogalæreruddannelsen i Danmark.
15:30-16:30 Klasse 4 – Kundalini yoga klasse undervist på dansk.

OBS! Medbring din egen yogamåtte, et tæppe og en pude.

Mere info finder du lige her: ??

https://www.facebook.com/events/813412425518299/

Jeg glæder mig til vi ses ??

Kærligst

 

Pernille

Forny din energi på 3 minutter!

Tag en DYYYYBBBB indånding siger jeg sikkert hver gang, jeg underviser.

Så tag et øjeblik – ja lige nu – mens du sidder her på Facebook og overspringshandler eller er faldet i staver og lav denne vejrtrækningsøvelse:

Er du gået sukkerkold og trænger til ny energi?

Så prøv lige denne enkle vejrtrækningsteknik i 3 minutter NU

Sid med rank rygsøjle på en stol eller i skrædderstilling.
Din højre hånd hviler i gyan mudra (tommelfinger og pegefinger rører hinanden) på knæet.

Luk venstre næsebor med venstre tommelfinger og hold de andre fingre strakte. Begynd at trække vejret langt og dybt gennem det højre næsebor.

Tid: 3-5 minutter (og ja du skal give dig selv mindst 3 minutter for at kunne mærke en forskel)

Virkning: Denne teknik virker opkvikkende og kan hjælpe med at øge koncentrationsevnen.

TIP: Døjer du med at gå “sukkerkold” om eftermiddag? Find et roligt sted og tag 26 lange dybe vejrtrækninger gennem højre næsebor.

Rigtig god fornøjelse.

Kærligst

Pernille

Det tager 40 dage at ændre en vane

Jeg HAR prøvet; kun at spise usundt i weekenden; at ændre min kost; at holde op med at ryge; at tabe mig; at stoppe med at bide i negle; at skære ned på Facebook…

“Hvorfor gør jeg det ikke bare? Hvor svært kan det være?”

Ja, hvor svært kan det være – det har jeg spurgt mig selv om rigtig mange gange. Vanerne ligger dybt inde i vores underbevidsthed (nogle endda helt nede i ubevidstheden) og vi er vane-dyr!

Hvad er en vane i øvrigt?
vane: ureflekteret gentagelse af adfærd, automatisk reaktion. Vanen er grundlæggende for al kompleks indlæring. I dagligsproget skelnes oftest mellem gode og dårlige vaner (Gyldendal).

Hvad siger yogaen om vanebrydning?
Det er tusinder af år siden, de gamle yogier blev klar over, at det er muligt at justere sit liv ved at ændre sine vaner.
Yoga har helt særlige måder på, at ændre uønskede vaner. Der findes et særlig tids”engagement”, som er nødvendig for at tilpasse neuroner og frekvenserne af vores hjerne.
Ifølge den yogiske videnskab tager det 40 dage at ændre en vane – at genoptræne den mentale proces og nervesystemet. Øv noget i mindst 40 dage giver dig mulighed for at indarbejde det dybt i dit sind og transformere!

I Kundalini Yoga siger vi, at det kræver:

  • 40 dage til at ændre eller bryde en vane.
  • 90 dage til at bekræfte en ny vane.
  • 120 dage – den nye vane er, hvem du er.
  • 1000 dage – du har mestret den nye vane.

Det betyder, at vores hjerne ikke accepterer “ny” data, medmindre det gentages hver dag i 40 dage (uden at gå glip af en dag).

Opskrift på succes!

ALLE kundaliniyoga holdene har du mulighed for, udover at arbejde med yogastillingerne, at gå i dybden med at få ændret dit mentale mindset.

Hav en fantastisk dag.

Kærligst

Pernille

Yoga – din begynderguide

Yoga- og meditationstrenden i Danmark er vokset EKSPLOSIVT de sidste år og der kommer hele tiden nye stilarter til. Mulighederne bliver flere og flere og det kan være svært at finde ud af, hvor du skal begynde.

Yoga, har sine rødder i Indien, og selve ordet yoga stammer fra det klassiske indiske kultursprog Sanskrit (som kan sammenlignes med det, vi kender som latin, da det ikke tales) og ordet “yuj” betyder “at forene”. En forening mellem krop, sind og sjæl.

 

Hvad er yoga?

Yoga indeholder blandt andet elementer af: Åndedrætsteknikker (pranayama), fysiske øvelser (asanas) og meditationsteknikker (dhyana). Yoga er en praktisk, fysisk, mental og åndelig disciplin, som går ind for personlig praksis, der fører til øget nærvær og selvindsigt.

Det et værktøj eller teknologi, om du vil, hvormed du kan udforske dig selv, tage vare på dig selv, øge dit nærvær, din smidighhed og udholdenhed og genfinde en dyb indre balance.

Hvilke fordele er der ved yoga?

Yoga påvirker på alle plan: Den påvirker os fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt.

Nogle af de mulige fordele er:

  • Yoga får kroppen og sindet til at slappe af
  • Yoga hjælper dig til at trække vejret langt og dybt og øger iltoptagelsen. Du vil højst sandsynligt opleve mere indre ro, energi og mindre tankemylder
  • Yoga kan give redskaber til at fylde på din “energikonto” og du kan opleve bedre koncentration og produktivitet
  • Yoga kan øge smidigheden og styrken i din fysiske krop
  • Yoga kan påvirke og forbedre din fordøjelse og styrke immunforsvaret
  • Yoga kan give et stærkere og mere udholdent nervesystem
  • Yoga er stærkt vanedannende og kan øge følelsen af lykke

Prøv selv og find ud af hvordan yoga mærkes for dig og hvad yoga gør for dig. Du vil allerede indenfor de første uger, kunne mærke en forskel.

Forskellige former for yoga?

Er du ny til yoga eller bare nysgerrig kan det virke overvældende med alle de forskellige former for yoga. Mit råd til dig er: Prøv nogle forskellige yogaformer og mød op med et åbent hjerte og find din retning derfra.

Du kan finde alt fra sveddryppende yogaformer, dynamiske yogaformer, blide og langsomme yogaformer:

1. Hatha yoga
En hathaklasse består typisk af både kraftfulde og mere restorative øvelser. Det er klassisk yoga, men fortolkes meget forskelligt af forskellige lærere. Typisk laver man en stilling ad gangen og tager sig tid til at mærke den både under og efter, modsat fx Ashtanga og Vinaysa, hvor stillingerne er sammensat i kortere og længere flows.

2. Ashtanga yoga – god for din form og disciplin
En aktiv, disciplinerende og meget udbredt yogaform, der består af faste serier af stillinger, som forbindes i et flydende flow gennem bevægelser og åndedræt. Arbejder også meget med kropslåse og andre teknikker.

3. Yin yoga – god til selvindsigt og fordybelse
En fysisk passiv praksis, men kropsligt og mentalt styrkende og helende, der arbejder dybt i bindevævet og på de meridianbaner, der også bliver brugt i traditionel kinesisk medicin. Arbejder en masse med følelser og ‘given slip’. Den frigiver energi og løsner op for blokeringer og spændinger, som også akupunktur kan gøre det. Man holder stillinger i op til fem-femten minutter ad gangen. Giver stor kropslig og mental frihed.

4. Restorativ yoga – god til afspænding
Denne yogaform er dedikeret til at afspænde gennem få stillinger, som man holder længe. Man støtter sig med yogaudstyr i form af tæpper og puder, og du kan forvente at gå rigtig dybt. Dit nervesystem falder til ro, og du kommer helt ned i gear.

5. Vinyasa/flow/power yoga – god for forbrændingen og flow
Minder om Ashtanga, men følger ikke faste serier af stillinger. Disse klasser er ofte ét langt flow, hvor du bevæger dig flydende gennem stilliggerne sammen med dit åndedræt. Du kan forvente en masse solhilsner og sved på panden. Du arbejder med din styrke, og pulsen og forbrændingen kommer op.

6. Hot yoga – god til smidighed og udrensning
Laves i opvarmede lokaler op mod 40 grader. Kroppen bliver opvarmet, så du kan gå dybere i yogastillingerne, og du vil hurtigere end på normale klasser øge din smidighed. De er ofte udfordrende og kickstarter detox- processer, fordi varmen får dig til at svede heftigt. Nogle steder kan du også lave restorativ yoga i varmen. Hot yoga gør det lettere at komme gennem vinteren. Husk altid at balancere din væskebalance, særligt hvis du dyrker den her form for yoga.

7. Iyengar yoga – god til grundighed
Hatha yoga udviklet med fokus på korrekt teknik og bruger yogaudstyr som tæpper og blokke til at få at dig i god alignment. Nøje opmærksomhed og hensyn til den enkeltes elevs niveau og godt funderet i kroppen.

8. Anusara – god til krops – og livsglæde
En moderne yogaretning, der beror på hatha yogastillinger med grundigt fokus på biomekanik og alignment og tantrisk livsfilosofi, der ser det smukke i alt og dyrker et positivt livssyn.

9. Kundalini yoga – naturligt energiboost
Kundaliniyoga er én af de voksende yogatendenser. Der bliver blandt andet arbejdet med åndedrætsteknikker, chakraer, meditation, mantraer, repetative, udholdenhedskrævende, fysiske øvelser (som hedder „kriyaer” og adskiller sig markant fra andre yogaformer). I Kundalini arbejdes der med at løfte energien, og du kan derfor opleve at gå fra en yogatime naturligt høj.

10 . Jivamukti yoga – god for fysikken og yogafilosofisk fordybelse
Minder om Vinyasa og kan være fysisk krævende. Klasserne har tit et tema, som bliver udforsket gennem fordybelse i gamle yogatekster, chanting, meditation, musik og åndedrætsøvelser. Går op i at integrere yogafilosofi og etik i hverdagen.
11. Onlineyoga – god for dig på farten
I takt med den teknologiske og vores livsstilsudvikling er det blevet muligt at lave yoga-on-the-go, altså online på smartphone, pc eller tablet. Tjek mulighederne for undervisnings på danske på blandt andet yogavivo.dk og yogastream.dk.

(Kilde: Begynderyogabogen – Karen Pallisgaard, Dybro-yoga.dk, Fitliving.dk)

Det praktiske – yoga for begyndere

Jeg har samlet nogle af de ofte stillede spørgsmål i denne lille guide:

Hvad skal jeg have på?
Generelt gælder at du skal have løstsiddende tøj på, som ikke klemmer nogen steder. Er du i tvivl, så spørg din underviser.

Hvilken yogamåtte skal jeg købe?
Det kommer helt an på, hvilken yogaform du vælger. Spørg først og fremmest din underviser om yogamåtter er tilrådighed eller om du selv skal medbringe. Du kan finde et stort udvalg af yogamåtter på www.yogaudstyr.dk. Du kan også købe yogamåtter (dog i en anden kvalitet) i din lokale Netto nogle gange, i Tiger eller sportsbutikker.

Skal jeg komme på tom mave?
Som tommelfingerregel anbefales det ikke at have spist et større måltid cirka 2 timer før. Det mærkes ikke særligt rart at have større mængder af mad i maven, når vi arbejder med eksempelvis rygsøjlen, twists, nedadvendte stillinger osv. Derudover vil vi gerne bruge energien på øvelserne og ikke på fordøjelse af mad.

Kan jeg lave yoga, når jeg er gravid?

Ja da og med stor stor glæde endnu. Mødre (mig selv inkluderet) og jordmødre fortæller, at gravidyoga har hjulpet  og støttet dem igennem graviditet og fødsel. Vælg et gravidyogahold hvor underviseren er uddannet gravidyogalærer.  Er der ingen yogahold for gravide, hvor du bor, så kontakt underviseren og få en snak om dine behov.

Er min yogalærer uddannet?
Der findes der mange forskellige yogauddannelser. Nogle uddannelser tages over flere år og nogle på en enkelt eller nogle få weekender.
Spørg i dit yogastudio, fitnesscenter eller aftenskole, hvis ikke det fremgår af deres hjemmeside, hvilken uddannelse underviseren har, hvis du er i tvivl.

Der er ingen tvivl om at yogaen er kommet for at blive. Der er heller ingen tvivl om, at yogaen kan være med til at gøre livet endnu mere fantastisk både på det fysiske, mentale, følelsesmæssige og sjælelige plan.

Cappuccino Meditationen

Om denne meditation:

Effekten af denne meditation skal opleves. Det kræver kun 5 gentagelser for at opløfte din bevidsthed. Hvis du har en hård dag foran dig, vil denne meditation give dig kraftfuld energi og balancerer din mest effektive computer — nemlig din hjerne!

Er du klar til at “nul-stille” dit sind og forny dit energi-niveau?

Hvordan gør jeg?

Sid i skrædderstilling med rygsøjlen rank og hagen trukket ind.

Flet fingrene sammen, hold ringfingrene strakte, pegende opad. The højre tommelfinger er øverst. Hold hænderne ud fra navlen og fingrene peger op i en 60 grader vinkel.

Luk dine øjne.

Ånd dybt ind og chant kraftfuld lyden ONG (udtalt Ooonnnnnnnng). Lyden er monoton og du mærker lyden vibrere i næsen.Rul tung tilbage og op i ganen.

Gentag 5 eller flere gange.

Din helt naturlige kop Cappuccino 🙂

Kærligst
Pernille

www.dybro-yoga.dk