Børneyoga

Børneyoga er noget særligt!

Yoga kan bare noget helt specielt i forhold til børn.

Nærvær, mental ro, grin og fysisk aktivitet – yogaen kan det hele, både når vi skal skrue op for energiniveauet og fællesskabsfølelsen, og når vi skal finde vores indre stille sted, hvorfra alting udspringer.

Jeg har arbejdet med børn og yoga i mange år – lige fra teenageklasseværelser og vuggestuer til lærerstuderende og babyyoga. Jeg ved, hvor meget børneyoga kan gøre for børnene. Hvordan det kan øge følelsen af at høre til, men bestemt også hvordan det kan give den indre ro, som ellers kan være svær at finde for mange børn.

Jeg udbyder dels undervisning for børn og dels kurser til voksne, som vil bruge børneyoga i deres egen dagligdag med børn – enten som professionelle eller i familiens skød.

Du kan søge i kalenderen  efter det næste kursus i børneyoga, som passer lige til dig og de børn, du har med at gøre, eller få adgang til vores helt unikke online-forløb her.

Læs mere om de forskellige børneyoga-hold her, eller overvej om jeg skal komme ud til jer med et foredrag om fordelen ved at bruge yoga sammen med børn.